select language/region

30 år

Den eneste mobilproducent i verden med et samlet koncept til ældre

30 år emporia: Fra garagen ud til over 30 lande

Så enkelt som muligt. Den østrigske virksomhed udvikler, designer og producerer smartphones, trykknap-mobiltelefoner samt apps, der er lette at betjene og er særligt egnede til ældre mennesker. Som nicheproducent har den fundet sin plads blandt internationale koncerner som Samsung og Apple. Indtil videre har den solgt 15 millioner mobiltelefoner.

 

Den 29. april 1991 grundlagde diplomingeniør Albert Fellner emporia Telecom.  Firmaet startede i forældrenes garage i Linz i Østrig. Albert Fellner importerede let betjente fastnettelefoner, telefonsvarere og faxmaskiner og videresolgte dem til el-forhandlere.

 

”Den lette betjening var og er stadig i dag et af emporia-apparaternes særlige kendetegn”, siger Eveline Pupeter, der har været direktør for emporia Telecom i to årtier og blev eneindehaver i 2015.

 

Kort efter årtusindskiftet tog emporia springet ind i fremtiden, og nu udvikler, designer og producerer virksomheden mobiltelefoner.

 

”Vi blev hurtigt klar over, at de almindelige mobiltelefoner ikke altid opfyldte ældre menneskers behov. Altså besøgte vi plejehjem, satte os sammen med beboerne og talte med dem om, hvilke krav de stiller til en ældrevenlig mobiltelefon”, fortæller direktøren.

 

Det er stadig de samme parametre, der står øverst på listen: Let forståelig menu-navigation og nem betjening, høj læsevenlighed og fint afstemte højtalere, store knapper/betjeningspaneler, robusthed og en nødopkaldsknap, hvis uheldet er ude. Eveline Pupeter siger: ”Stadig i dag har hver trykknap-mobiltelefon og hver smartphone fra emporia den patenterede nødopkaldsknap, for når man bliver ældre, er og bliver sikkerhed et vigtigt emne.”

 

I 2015 introducerede emporia den første smartphone, der var specielt målrettet behovene for målgruppen 65+. ”Det var et kvantespring i forsknings- og udviklingsarbejdet”, fortsætter Eveline Pupeter, ”det tætte samarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner som Cambridge, Massachusetts Institute of Technology eller Johannes-Kepler-Universität i Linz har hjulpet os meget.”

 

Let at bruge, men teknisk set helt fremme i skoene

Efterhånden har den femte smartphone-generation set dagens lys. emporiaSMART.5 har tredobbelt kamera, der tager flotte billeder, en superhurtig Oktacore-processor og et intelligent smartcover. ”Selv om vores telefoner er lette at bruge, er de teknisk set helt fremme i skoene”, lover Eveline Pupeter.

 

emporia producerer ikke kun let betjente smartphones, apps og trykknap-mobiltelefoner, virksomheden har i nogle år udviklet særlige undervisningsformater til ældre og uddanner smartphone-undervisere. Eveline Pupeter er overbevist om, at ”vi er den eneste virksomhed i verden, som i et samlet koncept tilbyder telefoner til ældre, undervisningskoncepter og en omfattende undervisningsbog, der henvender sig til målgruppen seniorer”.

 

emporia har 110 højt kvalificerede medarbejder.  Der er i alt solgt mere end 15 millioner mobiltelefoner og over 2 millioner fastnettelefoner. Hovedsædet er i Linz ved Donau. Desuden er der filialer i Bruxelles, Frankfurt, London, Milano, Paris og Shenzhen (Kina).

 

Vores løfte: Fremtiden er let

30 år efter firmaets grundlæggelse står der ved siden af logoet et slogan: ”Einfach ist das neue smart” (Enkelthed er det nye smart) Lever produkterne så også op til dette slogan? ”Ja”, forsikrer Eveline Pupeter, ”uanset hvad vi opfinder, designer eller producerer: Let betjening har højeste prioritet. Vores løfte er: Fremtiden er let.”

plusXaward Best Brand 2021